Regnbuefonden er skabt for at styrke, synliggøre og bevare dansk LGBT+kultur

Regnbuefonden er en almennyttig fond med ét formål: at støtte projekter og personer, der gør en forskel for LGBT+-kultur og -fællesskaber i Danmark.

Midlerne forvaltes ansvarligt og med et langsigtet mål, og uddelingerne går direkte til projekter, organisationer og personer, der skaber nye kunstneriske udtryk med relevans for LGBT+-personer, dokumenterer vores historier eller styrker vores fællesskaber.

Hvis vi vil sikre en stærk, mangfoldig og synlig LGBT+-kultur, er det os selv, der skal gøre det.

Vores kunstnere, vores historier og vores fællesskaber fortjener en dedikeret organisation, der kan finansiere og udvikle projekter, som gør en forskel.

Det ansvar tager vi på os.

HENRIK KRISTENSEN
FORPERSON FOR REGNBUEFONDEN

Regnbuefonden_Image_01
Regnbuefonden_Title_01
  • Regnbuefondens støtte kan bidrage til, at flere LGBT+-personer oplever anerkendelse, synlighed og tilhørsforhold i det danske samfund.

  • Fondens støtte kan øge den offentlige viden og nuancere forståelsen af LGBT+-liv gennem kvalificerede kunst- og formidlingsprojekter.

  • For kunstnere, formidlere og initiativtagere kan fondens støtte gøre det muligt at realisere projekter, der ellers ikke ville blive gennemført.

  • Ved at bevare og formidle LGBT+-kulturel arv medvirker fonden til, at erfaringer, kampe og livsformer ikke går tabt.

  • Fondens støtte kan medvirke til at skabe trygge rum, hvor LGBT+-personer kan mødes, udtrykke sig og deltage på lige vilkår.

  • Samlet set kan fondens virke bidrage til, at LGBT+-personers livsmuligheder udvides – socialt, kulturelt og identitetsmæssigt.
Regnbuefonden_Image_02
Regnbuefonden_Title_02

Regnbuefonden støtter projekter, initiativer og produktioner, der har særlig relevans for LGBT+-personer i Danmark, på Færøerne eller i Grønland.

Kunst- og kulturproduktion

  • Udvikling og produktion af ny LGBT+-scenekunst.
  • Teater, performance og nye dramatikere med fokus på LGBT+-identitet.
  • Kort- og dokumentarfilm med nutidigt LGBT+-fokus.
  • Bog- og udgivelsesprojekter.
  • Fagbøger, essays, fotobøger og skønlitteratur om
  • LGBT+-liv og -kultur.
  • Legater til nye LGBT+-kunstnere.


Events, klubkultur og live-formater

  • DJs, kunstnere og formidlere på rejse til foreninger og klubber i hele landet – en kombination af kulturformidling og fest.
  • Fester med et særligt kunstnerisk indhold.
  • Personlige historier og samtaler på biblioteker, kulturhuse og i foreninger.
  • Dokumentation, formidling og kulturarv


Digitalisering af historiske LGBT+-arkiver.

  • Dokumentariske og formidlende samtidshistoriske projekter.
  • Podcastserier, installationsværker og digitale fortællinger om nutidens LGBT+-liv.
  • Små produktionstilskud til foto, film, litteratur eller musik – både nye værker og dokumentation.
    Fællesskaber


Arrangementer i lokale LGBT+-fællesskaber.

  • Lokale kulturinitiativer i hele landet med et LGBT+-perspektiv.
  • Mini-festivaler, talks, udstillinger eller teater i mindre byer og lokalområder.

Danmarks fond for LGBT+kultur